Målsætning for Faster skoles SFO
”Krudtuglerne”         
 
        

Mål

  • At børnene udvikler deres sociale kompetencer
  • At børnene skaber gode relationer
  • At børnene udvikler deres fantasi gennem leg og kreativitet
  • At børnene trives og generelt udvikler sig positivt
  • At der er tid og rum til leg og fordybelse
  • At der samarbejdes med skolens personale
  • At der er god kontakt med forældrene
  • At skabe udfordringer for de børn, der ikke selv søger dem

 

Tegn

  • Vi ser børn der trives og udvikler sig
  • Vi ser børn, der leger og fordyber sig
  • Børnene viser respekt og omsorg for hinanden
  • Børnene er engagerede og aktive
  • Der er dialog mellem os og lærerne
  • Der er dialog med forældrene

 

Tiltag

  • Give tilbud om aktiviteter
  • Voksenstyrede aktiviteter
  • Bruge gymnastiksalen
  • Bruge udearealer
  • Gå i dialog med skolens personale
  • Være åben over for forældre og tage kontakt når det er muligt eller nødvendigt

 

 

 

Fakta

Bekendtgørelsen

Når nedenstående spørgsmål er besvaret, er SFO’ens Mål- og indholdsbeskrivelse lavet.

Derefter behandles den af SFO’ens interessenter på skolen. (se nederst)

Offentliggøres på skolens hjemmeside, hvor der er lavet direkte adgang til SFO.

§ 1

Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse i henhold til bekendtgørelse nr. 550 af 18.6.09

  • Give borgerne mulighed for at få indblik i kommunens prioriteringer og serviceniveau i forhold til SFO’er.
  • Fremme SFO’ernes inddragelse i opfyldelsen af folkeskolens formål.

§ 2

Hvilke SFO’er er udvidede SFO’er, altså optager børn allerede fra det fyldte 3 år?

Hvilke SFO’er har tilknyttet en juniorklub?

1 SFO er en udvidet SFO.

5 SFO’er har tilknyttet en juniorklub.

§ 3

 

Antal SFO’er.

Klassetrin

Alderstrin

Tidlig overgang

Der er i alt 18 skoler, der har en SFO.

Alle SFO’erne omfatter bh.kl.-3. kl. Der er efter dispensation mulighed for at fortsætte efter 3. kl.

 

Styrelsesvedtægten

 

 

Styrelsesvedtægten kan ses her: http://www.rksk.dk/Styrelsesvedtægt-8190.aspx

Overordnede rammer

 

 

§ 4

 

Lovgivning og politikker der er vedtaget.

 

  1. Børne- og ungepolitik.
  2. Folkeskolens formål
  3. Fælles børne- og ungesyn
  4. Harmoniseringsrapporten
  5. Udepædagogik.
  6. Kulturarvspædagogik

1. Børne- og ungepolitik

Målet er at skabe rammerne for udvikling af børns og unges trivsel og kompetencer – Det sker ved en tidlig og forebyggende indsats, og dermed dannes grundlaget for et godt børne- og ungeliv. Børne- og ungepolitikken bygger på, at ansvaret for den enkelte er forældrenes.

Kan findes på:

http://www.rksk.dk/Børne--og-ungepolitik-8124.aspx

 

2. Folkeskolens formål

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

 

3. Fælles børne- og ungesyn

De ansatte i kommunen, der arbejder med børn og unge, gør meget for, at børnene oplever helhed i deres opvækst. Vi har samlet informationen i et kompendium om Fælles børne- og ungesyn.

 

4. Harmoniseringsrapporten

Vilkårene og rammerne for SFO’erne havde været meget forskellige i de gamle kommuner; men i 2008 godkendte Byrådet en rapport om harmonisering af SFO-området. Efterfølgende er der arbejdet meget med at implementere harmoniseringen.

Rapporten vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside.

 

5. Udepædagogik

Udepædagogik er pædagogiske arbejdsformer, hvor aktiviteterne regelmæssigt foregår uden for skolens/institutionens mure.

Udepædagogik er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor aktiviteterne udendørs integreres i de almindelige læringsaktiviteter i skolen/institutionen.

I 2009 vedtog Byrådet en udepædagogisk politik.

Denne politik vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside.

 

6. Kulturarvspædagogik

Kulturarvspædagogik er en samlende betegnelse for kulturmiljøpolitik, kunstpædagogik, museumspædagogik og arkivpædagogik.

Kulturarvspædagogik handler om at lære om kulturarven. Kulturarv er en fælles betegnelse, der kort kan defineres som: Overleverede traditioner, værdier, genstande, bygninger, myter, stednavne, o.l., som vi bevidst eller ubevidst overtager fra tidligere generationer. Det er en slags fælles kollektiv historie.

I 2009 vedtog Byrådet en politik for kulturarvspædagogik.

Denne politik vil senere blive lagt på kommunens hjemmeside.

 

 

 

Husk: Lederteam, personale ansat i både skole og SFO se anbefaling s. 20 i harmoniseringsmappe.

§ 4

Samspillet mellem skole og SFO vedr.

 

Stk. 2 Pædagogiske aktiviteter og skolens undervisning.

 

Hvilke mål er der for samarbejdet med skole og SFO vedr. de pædagogiske aktiviteter?

  • Hvordan praktiseres samarbejdet

Vi har fælles pædagogik med anerkendende tilgang.

Fælles børne- og ungesyn.

Målet er at personalet videregiver aftaler og informationer omkring barnet.

  • noget man har været opmærksom på
  • uheldig hændelse
  • sygdom

 

 

  • Hvordan understøtter SFO’en og undervisningen hinanden?

Vi har fælles værdiregelsæt.

Vi har fokus på det hele barn og barnets udvikling fagligt og socialt.

 

  • Hvor og hvor ofte drøftes samspillet mellem undervisning og SFO?

 

  • Hvordan sikres kommunikationen mellem undervisningsdel og fritidsdel?

Der er møde hver halve år mellem indskolingslærerne og pædagogerne i SFO. Herudover efter behov.

SFO personalet er bekendt med dagsorden på pæd råds møder og deltager ved behov.

Al personale har adgang på personaleintra på skoleporten.

 

  • Hvordan samarbejdes om børnenes emotionelle og sociale udvikling?

Der arbejdes ud fra fælles børne og ungesyn med en anerkendende og rescourseorienteret tilgang til alle børn.

 

I praksis holder vi fælles netværksmøde ved bekymring og ved børn med særlligt behov.

 

 

 

 

§ 4

Stk. 2 Skole/hjem samarbejdet.

 

Hvilke mål er der opsat for samspillet mellem skole og SFO i forhold til skole/hjemsamarbejdet?

 

 

Sfo har et årligt forældremøde i september måned

 

 

 

Hvilke skolehjem aktiviteter foregår på skolen? Hvilke skal foregå i fællesskab og hvilke skal ske separat?

 

  • Skole/hjem-samarbejdet?
  • Skole/hjem-samtalerne?
  • Forældremøder på skolen?
  • Deltager SFO-lederen i skolebestyrelsesmøder?

Lederen af SFO deltager i bestyrelsesmøderne.

  • Laves der beskrivelse af gensidige forventninger for samarbejdet?

§ 4

Stk. 3. Lektiestøtte/lektiecafé.

Herunder beskrivelse af omfanget af lektielæsning i SFO’en.

Beskrivelse af lektiestøtte/lektiecafétilbud-det.

Følgende kan indgå i beskrivelsen:

 

  • Er der lektiestøtte i SFO’en?
  • Hvad er formålet med at tilbyde lektielæsning i SFO?
  • .Hvilke mål er der eventuelt i SFO’en for lektiestøtte?

 

  • Hvordan er rammerne om tilbuddet? Er der et bestemt tidspunkt på dagen, hvor lektielæsning tilbydes?

 

  • Er der en voksen tilknyttet?

 

  • Andet til beskrivelse af tilbuddet.

 

Efter skolereformen 2014 med obligatorisk lektielæsning på skolen tilbydes ikke støtte til lektielæsning. Børnene må gerne selv arbejde med lektielæsning hvis de ønsker dette.

 

 

§ 4

Stk. 3. Krop, bevægelse og sundhed. (stk. 3)

 

Hvilke mål er der i SFO’en for arbejdet med krop, bevægelse og sundhed?

  • Hvordan prioriterer SFO’en fysiske aktiviteter?

To gange ugentligt tilbydes voksenstyrede aktiviteter med bevægelse. Derudover er der plads til børnenes spontane ideer.

Bevægelse har høj prioritet, da vi er midt i en DGI certificering

 

  • Hvilke fysiske rammer har SFO’en til rådighed (legeplads, idrætshal, ”tumlerum”, andet)?

Gymnastiksal, boldbane, spillerum, spejderplads m. bålhus, skolegård m. forsk. Cykler, træværksted, legeplads, kælkebakke og bevægelsesrum.

 

  • Aftales der fælles aktiviteter?

Ved eftermiddagsmad aftales ofte fælles aktiviteter i gymnastiksal, skolegård, eller på boldbane.

  • Hvordan motivere vi børn til bevægelse og fysiske aktiviteter?

Vi motiverer ved at have gode rammer og ved at de voksne ofte styrer og deltager. De voksne finder på tilbud

  • Har skolen/SFO’en en kostpolitik?

Der er fælles kostpolitik med skole, sfo og børnehave.

  • evt. beskrivelse af samarbejde mellem de lokale foreninger DGI mfl.
  • Hvordan tænkes Udepædagogisk politik ind i SFO’en?

Sfo`en laver undertiden aktiviteter på spejderpladsen hvor der er bålhus, og der er gode muligheder for at deltage i forskellige udendørs aktivitetstilbud.

Der er gode muligheder for at børnene kan vælge forskellige udendørs aktiviteter.

 

§ 4

Stk. 4. Balance mellem voksenstyrede aktiviteter og børns frie valg.

 

Balance mellem voksenstyrede aktiviteter og børns frie valg.

 

  • Hvilke mål er der for de voksenstyrede aktiviteter?

Målet med voksenstyrede aktiviteter er at give oplevelser til alle børn og skabe udfordringer for de børn der ikke selv søger dem. Aktiviteterne skal være med til at støtte børnene i at udvikle sig socialt og personligt og fremme inklusion, ligesom læring indgår på forskellig måde.

 

 

  • Hvorledes afspejles de valgte aktiviteter i prioritering af ressourcerne?

Der prioriteres personaleressourcer på dage hvor der tilbydes særlige aktiviteter

 

  • Hvordan sikres børnenes frie valg?

 

Børnene kan ofte selv vælge aktiviteter. Børnene opmuntres til at deltage, tage initiativ, samarbejde og være sociale – være en god kammerat.

 

 

  • Hvordan sikrer vi børnenes medindflydelse?

Der lyttes til børnenes ideer, og børnene skal opleve at deres ideer kan blive til virkelighed. Dette sikres bl.a ved at børnene har mulighed for at blive hørt efter eftermiddagsmad hver dag. Der anholdes Børnemøder en gang om måneden, hvor børnenes ideer og behov drøftes og medfører handlinger.

  • Hvilke overvejelser ligger bag SFO’ens prioriteringer?

Vi lægger vægt på, at det er børnenes fritid. Børnene har brug for fri rum, til at udnytte deres fantasi, initiativ og kreativitet på deres egen måde. Det er de voksne der sætter rammerne for hvilke aktiviteter der er mulighed for

 

  • Hvorledes er det børnenes behov der i centrum?

De fysiske rammer giver mulighed for at børnene kan udvikle sig alsidigt. Personalet har øje for hvornår der opstår nye behov for gruppen eller den enkelte.

 

  • Hvorledes målrettes aktiviteterne det aktuelle behov?

Pædagogiske aktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i årstid, hvad der optager børnene og hvad personalet oplever der er brug for og ønsker at arbejde med pædagogisk.

 

 

  • Hvad skal være voksenstyret, hvad kan være det fri valg?

Rammerne sættes af de voksne

Aktiviteter kan være både voksenstyret og frit valgt af børnene. De voksenstyrede aktiviteter kan børnene vælge at deltage i eller vælge fra.

 

§ 4

Stk. 5. Overgange

 

Følgende kan indgå i beskrivelsen:

  • Hvem samarbejdets der med?

SFO personalet arbejder også i børnehaven og kender derfor børnene når de starter.

  • Hvilke aktiviteter foregår. Hvilke skal foregå i fællesskab og hvilke skal ske separat?

Op til sommerferien har kommende SFO børn mulighed for at være i SFO delen. Også lige op til skolestart er denne mulighed til stede.

Det betyder at børnene kender SFO`en når de starter i skolen

  • Hvad er formålet med samarbejdet omkring overgange i SFO?

Formålet er at skabe tryghed omkring skolestart.

  • Hvordan er rammerne om tilbuddet?
  • Andet til beskrivelse af tilbuddet.

 

Link til skolens samarbejdsaftaler med daginstitutioner o.l.

§ 4

Stk. 6. Hvordan arbejder SFO’en målrettet til gavn for børn med særlige behov?

 

Hvilke mål er der for børn med særlige behov?

  • Hvordan praktiseres samarbejdet?

Der samarbejdes om netværksmøder for børn med særlige behov. Personalet skal orientere hinanden, vidensdele og tage forældrekontakt når det opleves at et barn er i problemer og har brug for ekstra indsats.

 

  • Hvem deltager i samarbejdet? (Pædagog, lærer, AKT, støttepædagoger, undervisningsassistent, PPR)

Relevante personer i forhold til en sag samarbejder

  • Laves elevplaner og handleplaner i samarbejde?

Elevplaner laves af skolen

Handleplaner og evaluering for børn med særlige behov laves i samarbejde når det er relevant.

  • Er der mulighed for supervision?

Der er mulighed for at personalet kan få supervision

  • Hvilke retningslinier er der for samarbejdet mellem lærere og pædagoger i forhold til børn med særlige behov?
  • Hvordan er rammerne (personer, betaling osv.) om tilbuddet?

§ 4

Stk. 6. hvordan varetages de yngre børns behov?

 

Dagtilbud fører tilsyn med de institutioner som har børn 3-6 år. Der forventes der laves læreplaner for den enkelte institution.

Hvis der er tidlig overflytning fra børnehave til SFO skal dette beskrives.

 

§ 5

Her indsættes evt. mål vedtaget af kommunalbestyrelsen

Beskrivelse af, hvorledes SFO’en vil arbejde med de kommunalt vedtagne mål.

Sfo arbejder sammen med børnehaven og skolen med vedtagne mål og værdier

 

 

§ 6

 

Hvordan evalueres mål og indholdsbeskrivelser for SFO?

Evalueringsplan

  • Hvem skal evaluere?
  • Hvor ofte skal der evalueres?

Personalet skal evaluere løbende, og

Der afsættes tid til grundig evaluering og gennemgang af mål og indholdsbeskrivelse en gang årligt.

Herefter skal fællesbestyrelsen ligeledes revidere beskrivelsen årligt.

  • Evalueringsmodel evt. SMTTE modellen

Særlige kendetegn for den enkelte SFO

6.

Specielt for hver enkelt SFO

  • Er det en special SFO?
  • Er der fokus på specielle områder?
  • Andet?

Forældrebetalt eftermiddagsmad

Speciel fokus på bevægelse og idræt

 

Arrangementer:

Lejrtur

Sommerfest sammen med børnehaven

Julearrangement/julefrokost

Fastelavnsfest

Temauger/

 Fælles udflugt før sommerferien

 

 

  •  

MiB er behandlet i

7.

 

Personalegruppen

 

Lederteam

 

Evt. forældreråd

 

Skolebestyrelsen

 

Dato: 2.10.2015

 

Dato:6.10.2015

 

Dato:

 

Dato:21.10.2015

 

 

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune har den 18. maj 2010 besluttet at uddelegere fastsættelse af mål- og indholdsbeskrivelsen for den enkelte skolefritidsordning til den berørte skolebestyrelse – på baggrund af nærværende skabelon.

 

Skolebestyrelsen skal hvert forår revidere mål- og indholdsbeskrivelsen med virkning fra 1. august i det efterfølgende skoleår.

 

Når ovenstående er udfyldt og behandlet, opfylder mål- og indholdsbeskrivelsen bekendtgørelse nr. 550 af 18.06.09.